C-vitamin (askorbinsyre)
Alment: C-vitamin findes i de fleste frugter og grøntsager – herunder kartofler. Vi får C-vitamin nok gennem kosten, men et ekstra dagligt tilskud kan afkorte en forkølelse. De fleste dyr kan selv lave deres C-vitamin, men ikke mennesket (og andre primater samt marsvin, dalmatinerhunden og frugtflagermusen).
Mennesket må altså have tilført C-vitamin gennem kosten. Det samlede indhold i kroppen af C-vitamin hos voksne er omkring 1.500 mg eller lavere, men infektioner, større operationer, kræftsygdomme, sukkersyge og tobaksrygning nedsætter indholdet af C-vitamin i kroppen.
De anbefalede daglige indtagelser er 40-50 mg for børn, 60 mg for voksne og 70 mg og 90 mg for henholdsvis gravide og ammende. De anbefalede tilførsler dækkes let af kostens indhold.C-vitamin anvendes til forebyggelse og behandling af C-vitaminmangel.
Virkningen mod infektioner i øvre luftveje (forkølelser) diskuteres fortsat, men de fleste undersøgelser har vist, at 1-6 g dagligt kan forkorte varigheden af en forkølelse, medens symptomernes sværhedsgrad og hyppigheden af forkølelser ikke påvirkes.
C-vitamin kan muligvis nedsætte kolesterolniveauet i blodet, hvis man har forhøjet kolesterol og nedsat C-vitaminindhold i kroppen. Høje doser C-vitamin virker ikke mod astma eller andre allergiske sygdomme eller på helingshastigheden af sår.
Undersøgelser har vist, at det heller ikke hjælper i behandlingen af kræft, AIDS og psykiatriske sygdomme. Angående C-vitamins effekt som antioxidant i forebyggelsen af bl.a. kræft, hjertekarsygdomme og grå stær.C-vitaminet findes i de fleste præparater som natrium- eller calciumsalte.
Depotpræparater ser ikke ud til at øge optagelsen eller virkningen, og om hyppigheden af mavetarmgener af depotpræparater eller syreneutrale præparater nedsættes, er ikke tilstrækkeligt undersøgt. Der synes ikke at være forskel kroppens udnyttelse af syntetisk og naturligt forekommende C-vitamin.
Naturlig forekomst: C-vitamin findes i de fleste frugter og grøntsager, herunder også kartofler, som udgør langt den overvejende del af forsyningen. C-vitamin benyttes som tilsætningsstof (antioxidant) i levnedsmidler.
Funktion: C-vitamin er nødvendig for de enzymer, som tager sig af dannelsen og funktionen af kroppens bindevæv. Specifikke funktioner for C-vitamin er i øvrigt ikke nærmere klarlagt, men vitaminet er en antioxidant, som har betydning for inaktivering af frie radikaler. Funktionen af C-vitamin i f.eks. binyrebark, æggestok, testikel, bugspytkirtel og immunceller, hvor det findes i høje koncentrationer er ukendt.
C-Vitamin mangel
Mangel: Mangelfuld indtagelse af C-vitamin giver i løbet nogle måneder skørbug. Hos børn ses smertefulde blødninger under benhinden (som omgiver knoglerne) og hos voksne svulmer tandkødet op og tænderne løsner. Dårlig sårheling og blødninger i huden er også karakteristiske fund ved skørbug. Nævnte mangelsymptomer er meget sjældent forekommende her i landet. ((kilde: www.sundhed.dk)
C-vitamin ifølge Linus Pauling sandt eller falsk
Linus udgav i 1972 en bog omkring vitaminer og deres virkning og især omkring hvorvidt de kan gøre os raske
Linus var videnskabsmand og ikke læge så det var dengang meget modigt at komme med udmeldinger omkring overdosering af vitaminer for at undgå at blive forkølet. Linus kom med nye retningslinjer omkring vitamin som lød på en dosering på 1000 mg som forebyggende behandling og 4000 mg for at helbrede i virus sygdom.
Som så mange andre lavede han mange tests og fandt ud at at tog man en rotte som selv producere C-vitamin og gangede dens vægt op til et menneskers størrelse ville det svare til at vi skulle indtage 1000 mg C-vitamin om dagen, når rotten var syg producerede den helt op mod 10000 Mg C-vitamin om dagen. Jeg har gennem tiden set mange forskellige videoer omkring netop dette, den seneste var omkring en kvinde som fik lungebetændelse og fik 10000 mg den første dag med sygdom og ja dagen efter var sygdommen på tilbagegang. Jeg vil vide mere om dette og udsætter mig selv for 1000 mg c-vitamin om dagen. Du kan læse med omkring testen her under.
Test med C-vitamin overdosering
Test start 18-03-2020 midt i vores corona krise
Jeg har længe gået med tanken om at skulle afpøve en c vitamin kur som jeg har set på nettet. Der er mange videoer om dette på youtube som beskriver hvordan vitamin c overdosering skulle være sundt for kroppen. Der er dog også delte meninger om dette der for dette forsøg.
Jeg vil over de næste uger forsøge mig med 500 mg vitamin c om dagen for at se om mine små skavanker skulle mindskes eller om de ganske simple vil forsvinde.
Mine skader i skrivende stund er:
- Ondt i venstre knæ efter en skade i militæret, har være under kniven et par gange og skade har udviklet sig til noget som minder om slidgigt. Skaden gør ondt ved overbelastning og ved kulde påvirkning.
- Ondt i højre skulder museskade måske er ikke sikker har prøvet en del forskellige behandlinger, nogle gange går det helt i fingrene og føles meget ubehageligt.
- Min syn har været bedre end det er grundet alder men som jeg ser det på youtube skulle en c vitamin kur kunne klare det hele og ja det er jo derfor vi tester.
- Jeg føler mig tit træt og uoplagt og håber kuren kan give mig mere energi som det også bliver beskrevet rundt omkring på nettet.
- Jeg har nogle forbigående smerter i nakken som temmelig sikkert også er forårsaget af for meget brug med musen på arbejde.
Test 19-03-2020
Jeg har nu indtaget 1000 mg i alt og jeg føler jeg kan mærke alt muligt men det er vel som med så meget andet placebo effekten. Jeg vil over den næste uge sætte dosis op til 1000 mg c-vitamin om dagen for at kunne udføre testen så ufarligt som muligt da som bekendt er 1000 mg c-vitamin temmelig meget over de 75 mg som netdoktor anbefaler
Test 20-03-2020
Jeg vågnede i morgen med mere ondt i armen end jeg plejer og har lidt hård mave, mine øre klikker og genere en smule men det er jo helt normalt i disse tider. Jeg har i dag indtaget 1000 mg.
Test 24-03-2020
Jeg mærker ikke nogen forskel på mine smerter i hverken skulder eller knæ men min mave har det hårdt med den mængde C-vitamin. Jeg forsætter mit forsøg til jeg har spist alle 400 piller og så må vi se men er skeptisk i mine observationer da jeg nu engang har besluttet mig på at prøve hvad sådan en c-vitamin kur har at byde på.
Test 27-03-2020
Så er der ved at være gået en uge med 1000 mg c-vitamin om dagen og jeg begynder at føle der sker lidt, igen for tidligt at sige om det bare er håbet om det virker som endelig virker eller om det er c vitaminen.
Jeg har i morges følt mine smerter i min højre skulder var lidt mindre generende og det er da et godt tegn.