David Fischer dyster med kogebog i Paris

David Fischer dyster med kogebog i Paris 2

David Fischer har med kogebogen Hos Fischer – Italiensk mad i danske gryder, nu fået international opmærksomhed.

Kogebogen er af Gourmand World Cookbooks blevet udvalgt til at dyste i den internationale finale i Paris til marts. Hos Fischer – Italiensk mad i danske gryder repræsenterer Danmark i kategorien ”Best Italian Cookbook 2011”.

”Jeg glæder mig til at deltage i finalen og er beæret over, at min debutbog har fået så meget positiv omtale,” siger David Fischer.

Madrester kan genbruges

”Jeg er super stolt over alle de positive reaktioner fra læsere, som har oplevet, at opskrifterne har været med til at reducere deres madspild. Min ide har været at lave nogle simple retter, hvor resterne kan genbruges i flere af bogens opskrifter, og som både kan bruges til hverdag og fest,” tilføjer han.

Kort om David Fischer

David har været køkkenchef hos Saint Jacques, og souschef hos Hurtigkarl & Co. Han har arbejdet på to tre stjernede Michelin restauranter: Under Heinz Beck på La Pergola i Rom og hos Alain Passard på Arpage i Paris.

David åbnede Fischer for fire år siden. Han kalder selv Fischer et pastaværtshus, men italienerne ville nok kalde det et trattoria. Maden hos Fischer er i bogen ”Noma & Momondo” blevet omtalt som, ”den bedste italienske mad i København”.

World Cookbook Awards:

Bliver afholdt i Folies Bergeré teatret i Paris den 6. Marts 2012. Konkurrencen blev afholdt for første gang i 1995. Ideen med konkurrencen er bl.a. at ære de, der “kokkererer” med ord, samt at hjælpe læserne
med at finde de bedste kogebøger ud af de 26.000 mad og vin bøger, som bliver publiceret hvert år. Vil du vide mere læs her: http://www.cookbookfair.com

1 Comment
  1. Torben 12 år ago

    Den kogebog virker som en oplagt fødselsgave ide til nogen af mine madglade venner. Tak for tippet 🙂

    Hilsen

    Torben

Leave a reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

©2024 Madmagasinet

Log in with your credentials

or    

Forgot your details?

Create Account